Luftvejslidelser

  • Generelt

    Luftvejslidelser er meget hyppigt forekommende hos heste, og de kan påvirke hestens velvære og præstationsevne markant. Faktisk er sygdom i de nedre luftveje, dvs. hestens lunger, en af de hyppigste årsager til nedsat præstation hos sportsheste.

    Hvad er de typiske symptomer?

    Hoste Det kan være et enkelt host eller to i starten af et træningspas, eller mere hyppig hoste både i hvile og under arbejde.

    Næseflåd Hvidligt næseflåd efter arbejde eller hvid-gult næseflåd i hvile. Klart næseflåd kan i nogle tilfælde også være tegn på en luftvejslidelse.

    Forhøjet vejtrækningsfrekvens Hesten trækker vejret flere gange pr. minut end normalt i hvile og under/efter arbejde. Det kan også være, at hesten er længe om at få vejtrækningen tilbage i normalområdet efter arbejde.

    Feber Kropstemperatur over 38.3°C ses i forbindelse med infektiøse luftvejslidelser. I nogle tilfælde af akutte astmaanfald kan hesten også få forhøjet temperatur.

  • Undersøgelser

    Udredning af en luftvejslidelse begynder altid med en samtale med hestens ejer/rytter for at indsamle detaljeret information om hestens symptomer. Derefter følger en klinisk undersøgelse med fokus på hestens luftveje.

    Specielle undersøgelser:

    Endoskopi Visuel inspektion af luftvejene hele vejen fra næsegangene, svælget, struben, luftrøret og ned til forgreningen ud til lungerne. Luftposerne inspiceres hvis det er indikeret.

    Trakealskylleprøve Er der sekret i luftrøret, kan der udtages en prøve af det til bakteriologisk eller anden undersøgelse.

    Bronkoalveolær lavage (BAL) For at opsamle af celler og væske fra lungerne udføres en såkaldt lungeskylleprøve. Prøven giver vigtige informationer om typen af inflammation i hestens lunger.

    Røntgen og ultralydsscanning Nogle luftvejslidelser, f.eks. bihulebetændelse eller abscesser i lungerne, kræver billeddannende undersøgelser for at kunne iværksætte den rigtige behandling.

  • Behandling

    Behandlingen afhænger af hvilken type af luftvejslidelse hesten har.

    Medicinsk behandling Antiinflammatorisk og slimløsende medicin samt bronkodilatatorer for at reducere inflammation, fjerne slim fra luftvejene og forbedre luftstrømmen. Inhalationsterapi bruges til at levere medicin direkte til lungerne for hurtigere og mere effektiv behandling. Antibiotika anvendes kun, hvis hesten har en infektiøs lidelse.

    Miljøkontrol Ved inflammatoriske luftvejslidelser er minimering af støv og allergener i hestens omgivelser er meget vigtig for hestens velbefindende og for en succesfuld behandling. Astma hos heste er en støvallergi, hvor hesten reagerer på forskellige allergener, som er indeholdt i støvpartikler. Det kan være pollen, svampesporer, husstøvmider mm.

    Kirurgisk behandling Visse luftvejslidelser, f.eks. sinuscyste eller strubepibning, kan kræve kirurgisk behandling.

Dyrlæge Lynette Ramsay · info@ramsayequinemedical.com · +45 30699697