Øjensygdomme

  • Generelt

    Øjensygdomme hos heste kræver hurtig og præcis udredning for at sikre optimal behandling og bevare hestens syn.

    Hvis du mistænker, at din hest har et øjenproblem, er det vigtigt at søge hjælp tidligt. Symptomer som at hesten kniber øjet sammen, rødme af slimhinderne, hævelse af øjenlåg, tåreflåd, lysfølsomhed er typiske tegn på en øjensygdom. Adfærdsændringer kan også skyldes nedsat syn eller smerte i øjet.

    Hornhindesår

    Uveitis ('måneblindhed')

    IMMK (immunmedieret keratitis)

    Eosinofil keratitis

    Katarakt ('grå stær')

    Glaukom

  • Udredning af øjensygdomme

    Indledende Undersøgelse: Grundig undersøgelse af hestens øjne, som inkluderer vurdering af de ydre strukturer, øjets generelle udseende og eventuelle symptomer som lysfølsomhed eller tåreflåd.

    Specialiserede undersøgelser: Øjnene undersøges ved såkaldt øjenlysning hvor alle de indre strukturer inspiceres.

    Farvning af hornhinden med forskellige farvestoffer anvendes for at afdække om der er overfladiske eller dybe sår i hornhinden.

    Ultralydsscanning af øjet. giver vigtige informationer om øjets størrelse, mulige processer bagved øjet samt alle de indre strukturer i øjet.

    Måling af trykket inde i øjet gøres for at vurdere graden af f.eks. uveitis eller glaukom.

    Et skrab af hornhinden kan være nødvendigt for at diagnosticere visse sygdomme som f.eks. infektion med virus bakterier eller svampe.

  • Behandling

    Ud fra den stillede diagnose udarbejdes en individuel behandlingsplan for din hest. Dette vil typisk omfatte medicinsk behandling lokalt i øjet suppleret med systemisk behandling med f.eks. smertestillende medicin.

    Medicinsk behandling af en øjensygdom kan være krævende for dig som hesteejer, da medicinen skal gives flere gange dagligt i en kortere eller længere periode.

    Nogle øjensygdomme kræver specialiseret kirurgisk behandling.

Dyrlæge Lynette Ramsay · info@ramsayequinemedical.com · +45 30699697